Sådan opstår et stort billede

I starten af et Big Picture står der altid et centralt spørgsmål: Hvad skal billedet opnå? Et Big Picture opstår ikke kun for at visualisere indhold. Det skal hjælpe med at gøre komplekse emner forståelige og skabe orientering. Typiske mål er for eksempel: • At forklare medarbejderne den nye strategi på en forståelig måde • At gøre en transformation eller forandring håndgribelig • Gøre komplekse processer eller sammenhænge synlige • Forklare komplekse tjenester, løsninger eller merværdier for kunderne på en forståelig måde • I B2B-salg formidle sammenhænge og fordele på et øjeblik • Skabe en fælles forståelse på tværs af afdelinger eller organisationer Ofte opstår der allerede i denne tidlige fase et første indholdstavle. Det tjener til at strukturere de vigtigste emneområder og kernebudskaber i det senere Big Picture. Contentboardet hjælper med at afklare centrale spørgsmål: • Hvilke hovedområder skal billedet vise? • Hvilke budskaber er særligt vigtige? • Hvilke emner hører sammen? Således opstår en første indholdskortlægning for billedet. Vi ledsager ofte vores kunder allerede i en tidlig fase. Nogle gange er en strategi allerede klart formuleret – i andre tilfælde udvikles indholdet parallelt med skabelsen af det store billede. Især når det gælder strategi- eller transformationstemaer, hjælper denne proces med at strukturere indholdet og udvikle en fælles opfattelse af temaet.

På baggrund af briefingen og indholdstavlen udarbejdes der i næste trin en første billedstruktur. I et yderligere koordineringsmøde drøfter vi med projektteamet • hvilke emneområder der skal være synlige i billedet • hvordan disse er forbundet med hinanden • hvilken visuel logik der giver mening for billedet I fællesskab undersøger vi forskellige muligheder for, hvordan emnet kan opbygges. Nogle Big Pictures er for eksempel orienteret mod processer, andre mod udviklingsstadier eller en overordnet metafor. I dette trin opstår også billedverdenen – det vil sige den visuelle ramme, inden for hvilken billedets historie udfolder sig.

Når billedets struktur er på plads, begynder udarbejdelsen af de enkelte scener. Afhængigt af emnets kompleksitet følger nu flere afstemningsmøder – normalt mellem tre og fem projektmøder. På disse møder udvikles de enkelte områder af det store billede trin for trin: • centrale scener • vigtige indholdselementer og budskaber • sammenhænge mellem forskellige emner Afstemningen foregår som regel med en lille projektgruppe på kundens side, som regel tre til fem personer. De repræsenterer de vigtigste perspektiver i projektet. Afhængigt af organisationen inddrages der desuden en udvidet kreds, for eksempel: • ledelse eller bestyrelse • ledende medarbejdere • medarbejderrepræsentanter Denne feedback indgår derefter i den videre udvikling af billedet.

Et Big Picture udfolder sin virkning især, når det bruges aktivt. Derfor drøfter vi med vores kunder i et særskilt møde, hvordan billedet kan bruges i virksomheden. Typiske anvendelsesmuligheder er for eksempel: • Strategikick-offs • Ledelsesarrangementer • Medarbejderarrangementer • Workshops og diskussioner • Onboarding af nye teams • Præsentationer og intern kommunikation Mange virksomheder bruger deres Big Picture over en længere periode – for eksempel som plakat, i præsentationer eller i digitale formater. Du kan også finde en oversigt over typiske anvendelsesmuligheder og formater på vores side om Løsninger og formater.

Et helhedsbillede opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det udvikler sig trin for trin – fra den første afklaring af målene over contentboardet og flere afstemningsmøder til implementeringen i virksomheden. Den egentlige værdi skabes ikke kun gennem det færdige billede, men gennem den fælles udviklingsproces. Den hjælper teams med at strukturere komplekse emner, samle perspektiver og udvikle en fælles vision for strategi, transformation eller præstationer. Hvordan virksomheder konkret anvender deres Big Pictures, og hvilke emner der visualiseres, vises også i vores referenceprojekter.